Oprettelse

Alle patienter skal oprette sig igen på ny. Dette kan vi desværre ikke gøre noget ved, men det er heldigvis ret hurtigt.

Login og 2 forskellige koder

Der er 4 ting du skal have styr på for at logge ind

  • CPR-nummer
  • Adgangskode CPR-nummeret – den kan du selv ændre hvis du har lyst
  • Din email
  • Sikkerhedskoden eller 15-minutters-koden – gælder kun 15 min – sendes til din email. Den kan genbruges i de 15 minutter.

Således logger du ind:

Indtast cprnummer og adgangskoden – Du stilles nu videre til indtastning af sikkerhedskoden Login
Åbn dit mail program i et andet vindue (ctrl-n), et andet faneblad (ctrl-t) eller på en anden enhed (mobiltelefon, tablet)

Du får sikkerhedskoden inden for 1 minut – sker det langsommere er det fordi dit emailkonto er sløv. Gmail leverer altid inden for 1 min.

mail-sikkerhedskode
Gå tilbage til Patientportalen og indtast sikkerhedskoden.

 

Nu skulle du gerne være inde.

sikkerhedskode-portal

 

15 minutters koden er for at sikre dine data. Det er såkaldt 2-faktor sikkerhed. Dette er desværre lidt besværligt – sikkerhed er lidt besværligt for dig og meget besværligt for hackerne.

Vi kan ikke gøre det anderledes – det er den klare anbefaling fra sikkerhedseksperter og lovkrav at der er 2-faktor sikkerhed når det drejer sig om personlige oplysninger som helbredsoplysninger medicin mv.

Elektronisk konsultation (mail konsultation)

Her kan du skrive korte spørgsmål og beskeder til os. Du kan forvente svar inden for 3 hverdage. Haster det mere end det skal du ringe.

Receptfornyelse

Her kan du forny medicin som det er aftalt med lægen at du kan bestille over Patientportalen. Vi skal genoprette al medicin på alle patienter, så til at starte med beder vi om at du sender en mail (se lige over) om hvad du vil bestille.

Tidsbestilling

Her kan du bestille normale konsultationstider.

Nogle konsultationstider er komplekse og kan ikke bestilles på denne måde

Følgende kan ikke bestilles via tidsbestilling:

  • Årskontrol for blodtryk, sukkersyge, lungesygdomme.
  • Attester – nogle kan dog se nedenunder
  • Første graviditets undersøgelse
  • 5, 12 måneder 4 og 5 års undersøgelse

Følgende kan uden problemer bestilles som almindelig konsultation

  • Kørekort < 75 år
  • Almindelig konsultation
  • LÆ281/285 – kommunalattest
  • Hvis du har fået at vide at du kan bestille det som almindelig konsultation
  • Mulighedserklæring
  • Sygemelding
  • Blodprøve hos sygeplejerske
  • EKG hos sygeplejerske
  • 2 og 3 års undersøgelse
  • 3 og 15 måneders vaccination, 12 års HPV vaccination hos sygeplejerske
  • Graviditets undersøgelse 24, 32 uger, samt 8 uger efter
  • Børnevaccination hos sygeplejerske som ikke har samtidig børneundersøgelse

Er du i tvivl kan du ringe eller skrive en mail.

Problemer med Apple/Internet Explorer 10

For Apple brugere:
Brugere af Safari: Gå til menuen Safari -> Indstillinger -> Anonymitet og sæt “Bloker cookies….” til aldrig.

Brugere af Firefox: Gå til menuen Firefox -> Indstillinger -> Privatliv og sæt “Firefox vil:” til “Gemme historik”.

For IPad og Iphone brugere:
Gå til Indstillinger -> Safari -> Bloker cookies og sæt denne til “tillad” eller “tillad for sider jeg besøger”.

For Windows 10 brugere:
Gå til Flere handlinger -> Indstillinger -> Vis avancerede og sæt “Cookies:” til “Bloker ikke cookies”.

Ellers brug alternativ side

Sikkerhed – https/http

Selve logindelen er sikret med https, men ligger på en hjemmeside som ikke er sikret. Derfor kan du ikke se hængelåsen eller andet sikkerhedssymbol.

Du kan i stedet for den indlejrede (iframe) side bruge den alternative loginside som browseren kan se er sikret med https.