Der er ingen evidens for at helbredstjek har en gavnlig effekt på livslængde og livskvalitet.
Her er de mest almindelige bekymringer og hvordan du skal håndtere det.
Vejledning om helbredstjek
Vi får ofte spørgsmål om, hvornår det giver mening at få lavet helbredstjek. Herunder kan du læse vores anbefalinger om nogle af de mest almindelige forespørgsler.
Vi vil rigtig gerne have en indledende snak om bekymringen. Noget kan skrives i en e-konsultation på Min Læge Appen, andet skal tages som dialog i klinikken, evt på video.
1. Blodtryk, kolesterol, sukkersyge og risiko for blodpropper
Det er ikke nødvendigt med rutinetjek af blodtryk og kolesterol hos raske personer – der findes ikke et 50.000 km-service til mennesker. Omfattende studier viser ingen effekt på hverken livslængde eller livskvalitet.
Men hvis du har sukkersyge eller hjerte-kar-sygdom i nærmeste familie, eller hvis du selv er bekymret, er du meget velkommen til at sende os en e-mail, hvor du beskriver dine bekymringer – så vurderer vi behovet for undersøgelse. Evt. kan du bestille en videotid ved læge eller sygeplejerske til en hurtig indledende snak.
2. Prostatakræft
Der anbefales IMOD rutinetest for prostatakræft. En eventuel test (PSA-blodprøve) kan kun ordineres af lægen og er kun relevant, hvis du har mindst to nære slægtninge med prostatakræft (bror, far, morbror, farbror, morfar, farfar). Har du bekymringer, så kontakt os for en vurdering.
Såfremt du har vandladningssymptomer, vil vi gerne udrede det. Der er dog ikke sammenhæng mellem vandladningsproblemer og avanceret prostatakræft (læs: død og sygdom pga. prostatakræft).
Læs den officielle patient-vejledning om screening for prostatakræft med PSA prøven.
3. Vitaminer
Vi laver ikke rutinetjek for vitaminer.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle danskere tager d-vitamin kosttilskud.
Hvis du har bekymringer, bør du tale med en læge eller sygeplejerske – så vurderer vi, om der er behov for undersøgelser.
4. Kræft
Der findes ikke generelle helbredstjek for kræft.
Vi anbefaler, at man følger tilbudte screeningstilbud – livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft.
Ved ophobning af samme type kræft, (fx tarmkræft) i familien vil man nogle gange skulle følges med individuelle kontrolforløb. Det er normalt med forskellige typer kræft i familien. Flere forskellige typer kræft i familien giver ikke øget risiko for kræft generelt.
Hvis du har symptomer, der bekymrer dig, opfordrer vi til, at du kontakter os.
5. Overgangsalder
Blodprøver for overgangsalder anbefales ikke, medmindre din menstruation er stoppet før du er fyldt 45 år. I de tilfælde kan det være relevant at undersøge nærmere. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os, fx en indledende snak med læge.
6. Træthed
Træthed er en hyppig årsag til kontakt – og der kan være mange årsager. Du er velkommen til at bestille en tid, hvis du oplever træthed, som du tror kan skyldes sygdom.
Hvis du er kvinde og har hyppige og/eller moderat kraftige menstruationer, er det vigtigt, at du oplyser dette i din henvendelse – så sørger vi for, at der bliver taget blodprøve for jernmangel.
7. Testosteronmangel
Der anbefales ikke rutinemåling af testosteron hos raske mænd uden symptomer. Testosteronmangel bør kun mistænkes ved vedvarende og tydelige symptomer som nedsat sexlyst, manglende erektionsevne, tab af muskelmasse eller markant træthed – og altid efter vurdering af andre mulige årsager. Ved bekymring opfordrer vi til kontakt for en konsultation omkring de specifikke symptomer, før eventuel blodprøve.