Vi har i februar 2018 i Silkeborg holdt møde blandt alment praktiserende læger og her fortæller kommunal-lægekonsulent at personalet i kommunen bøvler meget med at meget medicin afvises af egen læge.
Det forstår vi godt at sygeplejerskerne bøvler med, for vi bøvler med at afvise medicinen, og forklare dem problemet.
Vi må insistere på at patienten får den ypperste behandling – og det sker kun ved at den læge som kontrollerer sygdommen også udskriver recepter.
Der er 2 grundlæggende fejl i FMK
- FMK sender alle forespørgsler omkring medicin til egen læge uanset hvem der har ansvaret.
- Det er altså meget nemt for personale at trykke “bestil” på medicin uanset at netop det præparat ikke kan bestilles den vej.
- Det er ikke tydeligt i FMK hvem der har ansvaret for hvilke ordinationer – og FMK opfordrer ikke til, at de muligheder der er benyttes konsekvent.
- Det er altså meget besværtligt for personale at se at “bestil”-knappen ikke kan bruges for dette præparat.
Løsningen er at FMK rettes til fra statslig styrrelses side.
Det er mit klare indtryk at FMK i den grad mangler et felt for hver eneste ordination som hedder “Ansvarlig læge/klinik/ambulatorium”. Dette skal synliggøre for alle brugere af FMK, praksislæger, sygehuslæger, kommunale sundhedspersoner og patienten selv hvem der har ansvaret for hvert enkelt præparat.
Det eneste rigtige for patienten er at det er den læge som styrer behandlingen som modtager ønsket om nyudskrivning af medicin – at lade dette ønske gå til andre er en oplagt kilde til fejl.
Jeg forestiller mig et system som fungererer således:
- Der er et felt i FMK som indeholder navnet på ansvarlig læge eller klinik/ambulatorium evt på ydernummer niveau (herefter klinik)
- Den klinik som opretter ordinationen bliver automatisk tildelt dette felt.
- Klinikken kan aktivt tilvælge at koble sig selv på ansvaret
- Klinikken vil ved ændring i Dosering eller ved udskrivning af recept automatisk overtage ansvaret – dette vil man blive advaret om “Du overtager nu ansvaret for ordinationen”.
- Feltet vil komme med på et FMK print , hvis dette laves til patienten.
- Feltet vil bruges af FMK ved bestillinger i kommunens FMK-medicin-bestillingssystem og Medicinkortet (app).
- Det skal være tydeligt i alle FMK systemer hvem der har ansvaret.
- Hvis ikke Klinikken kan modtage medicinbestillinger – får man ved “bestilling” at vide “Reumatologisk ambulatorium Silkeborg kan ikke modtage FMK bestillinger – du må kontakte dem på anden vis fx 78415000” “telefonnummer fra SOR-databasen)
Ydeligere forbedringer kunne være
- Muligheden for at patienter kan bestille medicin uden dialog bør i øvrigt lukkes.
- Der kan være forskelle i hvordan og om man kan overtage et ansvar (fx kan læge i lægevagten da ikke overtage et ansvar, men de kan også kun skrive mindste pakning)
- Mulighed for at afvise overtagelse af ansvar ved at udskrive mindste pakning og samtidig sende en standard korrespondance til aktuelle ansvarshaver.
Fordelene vil være:
- Sygeplejerskerne og FMK systemet til bestilling af medicin vil ikke sende bestillinger til almen læger som hverken, kan, vil eller må overtage ansvaret for medicin
- Patienterne får meget nemt et overblik over hvem de skal kontakte for at få medicin udskrevet.
- Dermed undgår vi spildtid for både patienter, læger og kommunalt og andet personale omkring patienterne
- Dermed undgår vi fejl ved at dele 100% ansvar ud med 1% til 3 personer. Sygehuslægen tror patienten har styr på det. Patienten tror egen læge har styr på det og egen læge tror sygehuslægen har styr på medicinen.
Indtil ovenstående eller lignende gennemføres vil kommunalt personale, læger og patienter spilde deres tid.
Denne løsningsmodel er meldt ud til både sundhedsdirektøren i Silkeborg kommune samt centralt placeret PLO-bestyrelsesmedlem.
Er man helt eller delvist enig med mig må man meget gerne klage viderer op i systemet. Det er nok først når kommunernes øverste ledelse presser på at statens institutioner retter ind
/Rune Maagensen